Aix en Provence - Turistkontor - Provence - Frankrig


Besøg Aix en Provence



Aix-en-Provence er den historiske hovedstad i Provence, det er en universitetsby og en kunstnerby, som er meget rig på arkitektoniske kunstværker, og hvor der er dejligt at bo og gå på opdagelse.
Cours Mirabeau med de livfulde terrasser, det nærliggende landskab, og de mange kulturelle og sportslige aktiviteter som tilbydes er de vigtigste fordele ved denne dynamiske og fremskridtsvenlige by.

Dens behagelige livsstil og uforlignelige lys har fascineret mange kunstnere, og de betagende landskaber i omegnen af Aix inspirerede maleren Paul Cézanne i hele hans liv.

Aix befinder sig midt i et af de rigeste turistområder i Europa, og er ligeledes et fremragende udgangspunkt til at gå på opdagelse i Provence. Du vil sætte pris på kvaliteten af omgivelserne: Camargue, Lubéron, Alpillerne og middelhavskysten, som er ganske tæt på.

Alle disse berømte turiststeder kan opleves på en dagsudflugt.

I dag er det nemt at komme til Aix via hurtigtoget TGV Méditerranée og de mange flyforbindelser, hvilket gør Aix til en uomgængelig destination, når du vil organisere korte ophold.
Det er altid dejligt at genfinde den blå himmel og det afslappede liv i Provence, ikke kun i højsæsonen, men også om foråret, om efteråret, eller i de traditionsrige juledage.


Kultur

Granet museet

Ekstraordinære samlinger (malerkunst, skulptur, arkæologi): 9 malerier af Cézanne, og de største navne i moderne kunst: Picasso, Giacometti, Fernand Léger, Paul Klee, Balthus, G.Morandi, Bram Van Velde, N. de Staël, Tal Coat.
En blændende række af værker fra det fjortende til det nittende århundrede: flamske, italienske og hollandske malerier: Guardi, Rembrandt, Rubens, den franske skole fra det 17. til det 19. århundrede: David, Ingres, den provencalske skole.



Musée des tapisseries - Gobelinmuseet

En samling af gobeliner fra det syttende og attende århundrede, og møblementer fra ærkebiskoppernes herskabslejligheder.

Musée d’histoire naturelle - Naturhistorisk museum

Rige samlinger af dinosaurusæg og -knogler (65 millioner år), insekter og planter fra Aix-området. En af salene er tilegnet forhistorien.

Musée du vieil Aix - Museum for det gamle Aix

Folkelig kunst og traditioner (store leddelte marionetdukker i træ).

Pavillon de Vendôme

Møbler, malerier, tegninger og kunstgenstande forsøger at genskabe stemningen i herskabsboligerne i Aix i slutningen af det syttende og begyndelsen af det attende århundrede.

Paul Arbaud museet

En righoldig samling af provencalsk fajance, enkelte malerier og skulpturer, et bibliotek (håndskrifter, bøger med kostelige indbindinger, en stor ikonografi og private arkivsamlinger.

Fondation Vasarely - Vasarely-fonden

En nyskabende samling (42 værker integreret i arkitekturen). Audio-guide til den permanente udstilling (fransk, engelsk, tysk).

Milles mindesmærket

Tuilerie des Milles var den eneste franske lejr, som både blev benyttet til internering, transit, og derpå deportation. Foreningen for erindringsgodsvognen tilbyder guidede rundture på området.

Oppidum d’Entremont

Nord for Aix en Provence finder du ruinerne af SALLUVIERNES hovedstad; denne befolkning bestod af liguriske indfødte blandet med keltiske indvandrere.

Sainte Victoire huset

20 minutter fra midtbyen finder du et museografisk område med en multimedieforestilling, som opridser Sainte-Victoires naturhistorie (geologi, palæontologi, fauna, flora) og menneskelige historie (arkæologi, Cézanne…).

Økomuseet for middelhavsskoven

En park på 13 hektarer med et museumsområde: middelhavsskoven, ideer og viden om skovens miljø, værdier og rigdomme, et skovareal, der er lige så righoldigt som det er skrøbeligt.


Festivaller

De mange forskellig festivaller, som finder sted hvert år inden for musik (opera), dans, og sågar biograf og tegneserie i Aix en Provence, vidner om byens kulturelle åre. Grand Théâtre tilbyder forestillinger året rundt.


Guidede rundture

Rundvisninger i den historiske bydel i selskab med foredragsguider godkendt af Kulturministeriet.

Det lille tog:
Om bord i minisporvognen går den besøgende tilbage i tiden gennem den gamle bydels historie for at opdage dens kulturarv (kommenteret på 8 sprog).


Strøgvandringer

Hver uge indtager markedernes farver og dufte de forskellige pladser i byen.
Antallet og mangfoldigheden af forretninger med traditionelle varer eller mærkevarer, antikviteter og egnstypiske produkter tilbyder de besøgende et uforligneligt udvalg og kvalitet.


Specialiteter

Calissons

Denne konfekt bestående af mandler og kandiseret frugt er en lækkerbisken, som er en specialitet fra Aix en Provence.

Santons

Der findes mange værksteder, hvor håndværkerne fremstiller disse julekrybbefigurer. Dukkefigurerne forestiller personerne i julekrybben og de typiske håndværk på egnen: borgmesteren, mølleren, jægeren, bageren…

Vine fra Provence

Træd ind i det helligste i en berømt kvalitetsbetegnelse, nemlig vinområdet Coteaux d’Aix en Provence, hvor du vil stifte bekendtskab med de moderne teknikker såvel som med de nedarvede traditioner under besøgene i vinkældrene med vinsmagning.


Gastronomi

Den provencalske gastronomi er autentisk og farverig. Den er baseret på enkle og friske produkter, som beriges af urterne fra bakkerne: timian, oregano, rosmarin, fennikel og farigoulette, som fremhæver smagen i lammekødet, vildtet, havprodukterne, gedeosten og det uendeligt varierede udvalg af grøntsager.


Natur og afslapning

Vandreture eller cykelture.

For naturentusiaster findes der forskellige muligheder for vandreture eller cykelture. Tag på opdagelse i den provencalske fauna og flora.



Sextius fitnesscenteret

Les Thermes Sextius kurbadet er et sandt tempel for velvære og fitness (problemer med ryggen eller benene, forfinelse af din silhouet, pleje før og efter babys ankomst). Kildevandet er naturligt varmt og mineraliseret:
Udvalget af forskellige programmer kan nemt sammensættes efter kundernes smag for en uge, en formiddag eller bare en time, til en pris, der er fuldt overkommelig.

 



 





Aix en Provence

Turistkontoret stiller sin handelstjeneste til rådighed for turistbranchen for at hjælpe med at udvikle produkter eller tilrettelægge rundture: kultur, traditioner, gastronomi, festivaller, fitness...
 



Turisme  Aix en Provence